Nyt liv i det hvide køkken.
Nørrebro, København.
I mange køkkener er det de hvide overflader der dominerer. Lyse og ofte neutrale køkkenlåger kan give masser af lys til et rum, og fungerer ofte rigtig godt i mindre køkkener.

Hos Kvorning Møbelsnedkeri har vi tidligere lanceret Krydderireolen. Reolen kan, med det smukke olierede egetræ, skabe en masse varme, og komplimentere det hvide køkken virkelig godt.
Kunden, der valgte denne skabsløsning, var inspireret af krydderireolen, men ønskede en kombination med både åbne og lukkede hylder.
Resultatet er dette skulpturelle dobbeltskab med plads til både støvsuger, gryder og ja… krydderier.
Se flere billeder nederst på denne side.
For information og priser kan du skrive til vores mail eller ringe direkte til 53832120.
Til skabet er der brugt beslag og messinggreb fra Häfele.


